Dagligdagen

Når man starter i Dagligstuen

Det er spændende og udviklende, men også krævende og hårdt arbejde at gå i et pasningstilbud. Derfor er det vores anbefaling, at børn ikke har for lange dage væk fra jer og deres trygge base i eget hjem. Forude venter der en helt ny verden for jeres barn og måske også for jer. I skal lære at gå i Dagligstuen, møde nye børn og voksne og præsenteres for mange fantastiske, sjove og lærerige oplevelser.
Det er vores opgave at guide og vise jer vejen og skabe tillid, ro og tryghed til at børnene og I falder godt til i dagligstuen. Det kan vi kun gøre i et respektfuldt samarbejde med jer, hvor vi hele tiden har en åben og ærlig dialog omkring jeres barns trivsel og udvikling. Vi ved godt, at det kan være rigtigt svært, at aflevere sit barn til nye voksne, efter at have været sammen så intens i eget hjem.
Vi har Ingen facit, men har dog en masse erfaring samt indblik i småbørns pædagogik til at kunne skabe en tryg og rolig start for jer. Ingen børn og familier er ens og vi sørger derfor for at rumme hvert enkelte barns behov og tempo i den til tider svære proces, det er at give slip på sine forældre.

Vi anbefaler at I, i den 1. uge har muligheden for, at være sammen med jeres barn 1 time eller 2 og sammen med barnet går på opdagelse i huset, i haven og legetøjet og stille og rolig bliver fortrolige med de nye omgivelser og os.
Når vi fornemmer at jeres barn er klar, kan i gå en lille tur og komme tilbage igen og sådan udvider vi hele tiden rammen/ tiden for at være uden jer forældre.
For at hjælpe jeres barn med at få en rigtig god og tryg opstart hos os, er det utrolig vigtig at i også er trygge og har tillid til at vi vil gøre vores ypperste for at hjælpe, trøste og rumme, at jeres barn reagerer på jeres farvel.
Vores erfaring er, at det for de fleste børn er nemmest, vis forældrene laver et kort farvel og på gensyns seance med et signal om at i tror på at dagen bliver dejlig.
Under indkøringen er vi hele tiden i dialog om hvordan vi hver især syntes det går, så både i og jeres barn føler sig set og hørt.
Har i brug for at høre hvordan jeres dreng/ pige har det, er i altid hjertelig velkommen til at ringe, så i kan få ro i maven til selv at få en god dag, inden i ses igen.


Hverdagens gang i Dagligstuen

Kl. 8:00 – 8:30. Go`dejlig stille morgen
Vi anbefaler at jeres barn spiser morgenmad sammen med jer, så det er mæt og klar til at komme og lege i Dagligstuen. Vi lægger vægt på at dagen starter stille og roligt og tager os den nødvendige tid til både, at læse kramme og vågne op til dagen sammen.



Kl. 09:30 – 11:00. Dagens aktiviteter og lege
Som udgangspunkt skaber vi ikke dagen ud fra et fast ugeskema. Vi sætter derimod pris på at mærke efter hvorledes vi alle har det og har behov for på dagen. Vores fokus i alle aktiviteter og lege er at favne alle aspekter hos barnet – det sproglige, kulturelle, natur og naturfænomener, motoriske, kreative, sociale, personlige og følelsesmæssige kompetencer.
Vi sætter pris på at være ude i ALT slags vejr og vil udover ture ud i det blå til grønne områder og legepladser også bruge vores lille have til leg og bevægelse. Mange af vores aktiviteter som at male, synge, læse, bygge med lego, spise m.m. kan sagtens foregå ude såvel som inde. Når vi er inde, er der udover at lege og tuller rundt også mulighed for at hjælpe med dagligdagens gøremål. Hagesmækker skal vaskes, bordet skal dækkes, måske skal der bages og legetøjet ryddes op… alt sammen noget børn syntes er hyggeligt og vokser af at være med til, at bidrage til fællesskabet. Nogle dage/ tidspunkter er vi alle sammen og andre dage deler vi os op og laver forskellige ting, inden vi mødes til frokost og dagens lur.

Kl. 14:30 – 15:30. snack tid og snart farvel og på gensyn
Børnene vågner stille og rolig og imens nogle skal sidde og kramme lidt i sofaen, får andre skiftet deres ble, hjulpet i tøjet mens nogle allerede er i gang med at tømme legetøjet ud på gulvet. Vi tilbyder at komme op til bordet, hvor vi hygger med at spise lidt brød og frugt. Resten af dagen tulle vi lidt rundt, læser, tumler lidt på madrassen og hvad den enkelte ellers har lyst til.
Vores dagligdag er let genkendelig for børnene dvs. faste rutiner og tydelige rammer, derved bliver det nemmere for dem at overskue dagen og have fokus på aktiviteten og legen.

Farvel og tak for idag.

Kl. 09:00 - 09:30. Morgensamling
Når morgenmaden er spist og alle er kommet, samles vi ved bordet og starter dagen med en god morgen sang. Her taler vi også sammen om stort og småt – har i sovet godt, sej bluse, …. Hvem er her i dag…… og ellers fortæller vi børnene hvad dagen byder på og hvem skal hvad. De små maver har brug for mange små måltider, så igen serverer vi lidt frugt, brød og mælk til ganen.

Kl. 11:00 – 12:00. Frokost
Vi servere sund og varieret frokosts både kolde og lune retter. Når vi er på tur tager vi madpakker med og hjemme vil vi ofte servere et varmt måltid mad, altid med lidt grønt til. Måltidet skal være hyggeligt for alle og vi gør noget ud af at det æstetiske – blomster, dug på bordet og ikke mindst at maden anrettes med farver og masser af forskellige smags oplevelser. 
Et måltid handler om mere end mad. I en hyggelig atmosfære øver vi også sociale færdigheder som at vente på tur, rækkemaden rundt, sige vores remse; tak for mad og velbekom´, nu er maven ikke tom... 


Kl. 12:00 – 15:00. Godnat og sov godt
Børnene har allerede haft en oplevelsesrig dag med masser af leg og er nu trætte, hvis ikke nogen allerede er faldet i søvn midt i maden:-). Det er nu tid til at hver enkel skal gøres klar til lur, ble sut og bamse findes frem. Vi vækker helst ikke børnene, da vi mener at det er vigtigt at de følger deres egen søvnrytme og er veludhvilede til resten af dagen sammen med os og ikke mindst jer, så i kan få en god eftermiddag/ aften sammen. Alle 2 årige sover fast indendørs på madrasser, dette er af sikkerhedsmæssige hensyn.
Børnene har mulighed for at sove udenfor i vores lille baghave i egne barnevogne, men der er også rig mulighed for at sove indenfor på små madrasser. Vi sidder sammen med børnene indtil de sover og hygger med at synge en lille sang og holder i hånd hvis der er behov for det.